Kategoriarkiv: Mindelunden

Mindelunden

Åh, disse minder, det er dem, vi stadig griner af og nyder at gense.

Kan I huske, da Discount Drama satte Det Gamle Testamente op på Folketeatret, og hele publikummet blev gennet ud på Nørregade midt i forestillingen, fordi de skulle være Det Røde Hav, som Peter Larsen aka Moses skulle gå igennem med en træt kamel på ryggen? Alle de travle trafikanter blev opholdt af noget teatralsk kulturservice, og hr. Larsen speedsnakkede sig ud af bødeforlægget. Det var sjovt. Kunne man ikke godt tænke sig at se det igen? Det kan I bare ikke komme til, for det har vi ingen billeder af. Men vi har så mange andre herligheder, og gammel morskab ruster ikke – se selv gamle og knap så gamle billeder, videoer og alt muligt andet.

Halløj på Nørrebro Teater

Peter larsen og Anne Marie Helger“Halløj på Falderebet” – Discount Dramas første fællesoptræden i dette årtusinde. For dem, der måtte have glemt det, består Discount Drama af Peter Larsen og Anne Marie Helger. “Halløj på Falderebet” spillede for udsolgte huse på Nørrebro Teater. Fæller og frænder i det ganske land uden for hovedstaden kan nyde halløjet på turne.

Venstrefløjtenister for humanisme i det blåpandede Danmark!

»Med fare for at blive stemplet som samfundsskadelige, rundkredspædagogiske, pladderhumanistiske, ræverøde lejesvende og legetanter, må vi desværre konstatere, at Danmark er kørt fast i en blåpandet blindgyde. Alt er blåt og blottet for lyst. De fleste sejler under blåfesent bekvemmelighedsflag. Nu hedder hestekuren udlicitering og privatisering«.

»Hvorfor er der ingen, der gør oprør?«.

»Hvorfor er der ikke nogen humanister og intellektuelle, der tør kæfte op?«.

»Er det, fordi de ikke skal ha’ noget på tøjet? Gælder det også pressen, videnskaben og kunstnerne? Er de bange for, at det kunne komme til at koste dem deres magelige vellevned og velbehagelige komfortzone?«.

»Det ser saftsusemig sort ud!«

»Hvis vi nu i en lille feberfantasi forestillede os, at der fandtes en presse og et seriøst offentligt forum, hvor vi for alvor kunne og turde diskutere, hvordan vi på retfærdig vis skal indrette os med hinanden i fremtiden, så kunne det være, at vi kunne finde på noget, der var bedre end at stille os med ryggen til statsmedisteren med en plastikfløjte i munden 1. maj!«.

»Men den, der ikke reagerer, accepterer. Når de herskende ikke kan beherske sig, er det på tide de beherskede opfører sig lidt mere ubehersket!«.

»Lad os værne om og udvikle et velfærdssamfund med plads til alle.«.

»Frygten for galskaben skal ikke tvinge fantasien til at flage på halv!«.

Anne Marie Helger og Peter Larsen kan opleves i levende og langt format i ‘Halløj på falderebet’, som spiller på Nørrebros Teater indtil 18.maj.

 

På med vanten

En politiofficer fra et af de mange nye demokratier har været på studieophold hos sine kollegaer i Danmark for få et førstehåndsindtryk af politiarbejde i et gammelt, hæderkronet demokrati. Hans ophold i København faldt tilfældigvis sammen med den 18. maj 1993…

på med vanten

Manuskript: Preben Wilhjelm. Instruktion: Pernille Grumme. Foto: Sejr Brockmann og Ole Schultz. Producer: Leon

Mens vi venter på retfærdigheden

Peter Larsen forklarer om Tamilsagen. Den var svær at få hold på, men dette pædagogiske foredrag gør det hele langt mere forståeligt. Der er tale om en tv-produktion af stykket, der spillede på Cafe Teatret. (Klik på billedet.)

mens vi venter

Manuskript: Nils Ufer. Instruktion: Pernille Grumme. Scenografi: Lars Helweg. Musik: Fini Høstrup. Producer: Leon Munkholm. TV-Fiktion

Hjerteforeningen

Tre videoklip fra Peter Larsens støtte-optræden for Hjerteforeningen 2011.